Uddrag fra bogen Anti-age

Den etiske udfordring

I Europa har man været imod genmodificerede organismer (GMO) som fødevarer og planter. Det har ikke vakt opstandelse i USA. Til gengæld er diskussionen om udnyttelse af menneskeceller i stamterapien gledet under radaren. I USA har pro life-bevægelsen været meget imod stamcelleforskning, ofte af religøse årsager. Stamceller kan høstes på forskellig vis. Man kan tage udgangspunkt i en blodprøve fra en voksen, men der er mange gange flere og bedre stamceller i væv fra fostre. Moderkagen har også vist sig som en god kilde.

Craig Venter, nøglepersonen bag sekventering af det menneskelige genom, har sammen med Peter Diamandis skabt selskabet Human Longevity Inc. De har opkøbt i tusindvis af moderkager fra nybagte mødre. Moderkager er den del af et foster, der bruges som lunger og tarm under opholdet i livmoderen. Når barnet er født, skal moderkagen ikke bruges mere, og hospitalet smider dem ofte ud. Disse moderkager har vist sig at være smækfyldte med stamceller. Human Longevity og en lang række andre selskaber bruger moderkagerne til at udvikle behandlinger baseret på stamceller.

Her er nogle af de etiske udfordringer: Bør vi bruge væv fra børn for at helbrede de gamle og syge? Er vi stadig os selv, når vi bruger stamceller fra moderkager med DNA fra et helt andet menneske? Hvad hvis vi bruger en vært – som for eksempel en gris – til at dyrke et nyt organ?

TREDJE TEKNOLOGIOMRÅDE: ORGANREPLIKATION

To af de store dræbere i dag er, når hjerte eller lunger svigter. En løsning er ganske enkelt at udskifte dem, efterhånden som de bliver slidte.

Hvordan bliver hjertet sygt?

Hjertet består af muskelceller med en smule fedt. I en ret tidlig alder mister hjertecellerne evnen til at dele sig. Overfladen på tarmen deler sig næsten dagligt, og i løbet af seks måneder er cellerne i knoglerne skiftet ud. Det gælder ikke for cellerne i hjertet. Når en celle fra hud, tarm eller knogle dør, bliver den udskiftet i løbet af kort tid. En celle i hjertet bliver derimod ikke udskiftet med en ny, i stedet kommer der arvæv, hvor den gamle celle var. Heldigvis er hjerteceller meget sejlivede, og der skal meget til, før de dør. Som man forstår det i dag, dør cellerne ikke af sig selv, men fordi ilten og næringen tages fra dem for eksempel i forbindelse med blodpropper. Hvis hele kroppen mangler ilt, fordi luftvejene er blokerede, eller man har tabt store mængder blod, tager hjernen ofte skade længe før hjertet. Hvor hjerneceller dør i løbet af fem-ti minutter, har hjertet nogle timer at løbe på. På trods af hjertets robusthed rammes mere end 50.000 årligt af en hjerte-kar-sygdom – og hver fjerde dansker dør af hjerte-kar-sygdomme.

Transplantation er ikke løsningen. Årligt er der færre end 40 personer i Danmark, der får transplanteret lunger og hjerter fra organdonorer. Da et nyt hjerte eller lunge fra en afdød netop kræver et dødsoffer, er det ikke en skalérbar løsning. I stedet eksperimenteres der med to alternativer. Vi kan dyrke nye organer i gensplejsede dyr (såkaldt xenotransplantation), og vi kan bruge stamceller til at dyrke nye organer.

Xenotransplantation – få hjælp fra en gris med hjertet på rette sted

Muhammad M. Mohiuddin fra Cardiothoracic Surgery Research Program og hans team har i 2016 vist, at transplantation af et hjerte fra andre arter er muligt. Med CRISPR/ Cas9-metoden, som tidligere beskrevet, blev dele af DNA’et fra en bavian indlagt i et grisefoster. Da grisen blev voksen, blev dens hjerte flyttet fra grisen til bavianen. Bavianen skulle have samme medicin som en normal transplantationspatient, men to år efter operationen var bavianen fortsat i live.

Der er ikke stor forskel på en bavian og et menneske genetisk set, og det er meget sandsynligt, at man kan foretage samme slags transplantation på et menneske. Da en gris er relativt kort tid om at blive voksen, vil et menneske, der har fået hjertesvigt, kunne få splejset sine gener over i et donordyr og efter 6-12 måneder modtage et nyt funktionsdygtigt organ. Metoden kan bruges på andre organer som for eksempel hornhinder, hjerteklapper, lunger, muskler, hud og bugspytkirtler. Forskellen på dyreog menneskeceller giver dog en del udfordringer, som eksempelvis professor Juan Carlos Izpisua Belmonte, Gene Expression Laboratory, Salk Institute for Biological Studies arbejder på at løse.

Selvom vi i mange år har behandlet grisen som et produktionsdyr på de mest rædselsfulde måder, føles det for mange alligevel forkert at opfostre og slagte en gris blot for at få dets hjerte. Er vi parate til det? Hvad med de mange følelser, vi oplever bor i hjertet – vil vi stadig kunne elske og være mennesker, hvis vi har et grisehjerte? Omvendt: Hvad hvis det kan redde 5000-10.000 mennesker hvert år alene i Danmark? Hvad er svaret, hvis det er dit barn, du redder?

Fra stamcelle til nyt organ

Et hold af forskere fra Massachusetts General Hospital and Harvard Medical School har dyrket et hjerte helt fra bunden i 2016. De tog et donorhjerte, fjernede cellerne, så der kun var bindevæv tilbage, og brugte stamceller fra hud til at dyrke et nyt hjerte på bindevævet. Det lykkedes. De fik det til at slå.

Man kan dyrke helt små organer som for eksempel musehjerter uden et skelet, ligesom man kan dyrke flade organer som hud. Selskabet United Therapeutics arbejder med en metode til at dyrke nye lunger. Selv hjernen har man kunnet dyrke uden for kroppen. Inden for de næste ti år er det meget sandsynligt, at vi kommer til at flytte endnu flere grænser, og at vi inden for en periode af 20 år sandsynligvis kommer til at dyrke organer som en del af en standardbehandling.

Thomas Boland fra Clemson Universitet har allerede i 2003 vist, at man i princippet kan printe væv og organer. Ved at bruge samme teknologi som inkjet-printeren kan man printe et organ, en celle ad gangen. Vi kan allerede printe hud. Ingen tvivl om, at de øvrige organer følger, efterhånden som teknologien forbedres.

FJERDE TEKNOLOGIOMRÅDE: KUNSTIGE ORGANER

De menneskelige organer er rene vidundere. De kan yde på niveauer, vi indtil nu ikke har været i stand til at overgå. De er resultatet af milliarder af års evolution, hvor designet år for år er forfinet, men det er ikke muligt for naturen at skifte løsning. Det kan vi mennesker med teknologien og måske lave organer, der er endnu bedre. I mange år var simple pumper, der kortvarigt og larmende overtog funktionen for hjerte og lunge, det bedste, vi kunne fremstille, men også her er udviklingen eksploderet. Området har fået sin egen journal »The International journal of Artificial Organs«.

En ekstra stor blære?

Man arbejder på at ændre former, tilføje særlige gener til organet, der forstærker egenskaber, eller tilføje helt nye materialer, der er endnu stærkere end naturens egne. Organovo, Nano Dimension og Accellta har mikset teknologier og gjort det muligt at 3D-printe med celler. I en ikke så fjern fremtid kunne man forestille sig, at de ikke bare printer kendte organer, men måske et optimeret større hjerte til den, der har behov for ekstra ydelse – eller en ekstra bugspytkirtel til de af os, der ikke kan styre kosten og har brug for ekstra insulin, eller måske en ekstra stor blære, hvis man har brug for at holde ekstra lang tid på vandet. Firmaet Techshot arbejder med NASA på at lave disse organer i rummet, hvor den manglende tyngdekraft forventes at sikre endnu bedre form og funktion.

Et nyt luftrør?

Det er teknologier, der snart går på markedet. Allerede i 2013 fik Hannah Warren, en toårig pige, et nyt luftrør på Children’s Hospital of Illinois. Det specielle var, at hun var født uden luftrør. Det nye var lavet ud fra pigens egne stamceller og vil vokse med hende.

Disse superorganer ville kunne afhjælpe kronisk sygdom.

Som briller har afhjulpet kronisk nærsyn.

En bugspytkirtel med ekstra kapacitet?

Ved type 2-sukkersyge slår kroppens egen produktion af insulin ikke til. Det vil ikke være tilstrækkeligt at lave en ny bugspytkirtel. En kunstig bugspytkirtel, der kan producere langt mere insulin, er under godkendelse af den amerikanske sundhedsstyrelse. Forskere ved University of Virginia School of Medicine har allerede vist, at man ved at kombinere løbende automatiske blodsukkermåleringer og en automatisk pumpe kan holde blodsukkeret langt mere stabilt end hidtil og sandsynligvis give sukkersygepatienter et liv uden gener. Dog er ændringer i kost og motion fortsat nødvendige.

Ved Université libre de Bruxelles har man allerede i 2013 lavet en kunstig skjoldbruskkirtel. Ved at kombinere dette med genterapi kan man helbrede stofskiftesygdom – en tilstand, der kræver langvarig, hvis ikke livslang behandling med øget risiko for hjertekarsygdom og demens.

Et stærkere hjerte?

På samme måde kan man forestille sig, at man ved at kombinere genterapi, udviklet af Mount Sinai School of Medicine, med hjertet, opbygget af stammeceller fra Harvard, kan skræddersy et hjerte til patienter med genetiske hjertesygdomme. Eller man kan lave særligt sygdomsresistente hjerter, der bedre kan klare forkalkning.

En organisk computer?

Martin Fussenegger fra ETH Zurich har lavet små organiske computere, baseret på patientens egne celler. Disse mini-computere kan måle sygdom og give et signal, hvis kroppen ikke er i trivsel. De kan også foretage beregninger og potentielt danne en endnu mere effektiv bro mellem elektronisk udstyr og kroppens egne celler.

Et organ, der producerer elektricitet?

Men teknologien stopper ikke – vi kan lave superorganer, vi ikke har i dag.

Ibrahim Ozbolat fra University of Iowa en af dem, der undersøger, hvad man vil kunne lave i fremtiden. Han har tænkt på organer, der fremstiller elektricitet og kan oplade pacemakere eller andre elektroniske implantater. Batteriskifte, eller behov for ledninger ud af kroppen, har hidtil lagt en stor begrænsning på brug af digitalt udstyr i kroppen.

Med et sådant nyt organ kan vi pludselig bruge digitalt udstyr inde i kroppen permanent. En lang række firmaer er på vej med dette.

  • SetPoint Medical kan med små stød hjælpe på gigtsygdomme, men er begrænset af batteriets levetid.
  • Battelle kan med stimulering af blodårerne redde ofre med store blodtab for eksempel i krigszoner.
  • Galvani, et joint venture mellem giganterne Google og GSK, vil kunne behandle sygdomme som Parkinsons eller kroniske smerter ved stimulering af nerver.

Gaia Vince beskriver i artiklen »Bioelectric Dreams«, hvordan elektrisk stimulering er under udvikling til behandling af inflammatorisk tarmsygdom, diabetes, fedme, cancer og astma.

Vi kunne i princippet lave en lang række målere, der passivt fulgte med i blodtryk, blodsukker, blodprocent med videre. Hvis disse kobles til et organ, som det, Ibrahim Ozbolat forslår, vil de kunne opdage selv små tegn på sygdom. Det vil tilsammen danne et nyt »overvågningsorgan«. Så vil vi kunne opdage sygdom og korrigere for den med det samme. Superorganer vil med andre ord åbne for helt nye områder og muligheder.

Anmeldelser

Super interessant

»Spændende og let læselig bog. Et emne der sjældent tages helt alvorligt, alligevel formår forfatterne her at give en super god og veldokumenteret indsigt uden det bliver “langhåret”. Giver bestemt stof til eftertanke og et godt og positivt input i hverdagen.«

Livet længe leve

»En vigtig bog om et emne der omhandler os alle! Der er masser af metoder og råd at tage videre igennem livet. Bogen er letlæselig, motiverende og seriøs. En perfekt gavetil enhver man ønsker at give et længere liv.«

En fantastisk tankevækkende

»En fantastisk tankevækkende bog om “evigt” liv og hvordan vi opnår det. Den er på samme tid provokernde og inspirerende. Masser af aldringsforskning omtales – det var nyt for mig – og satte masser af tanker i gang, om hvordan jeg og mine nærmeste skal leve og opleve i fremtiden. Til alle jer om elsker livet: Læs denne bog og efterlev de mange gode råd, så er I godt på vej. God rejse ind i fremtiden. Jeg glæder mig til at møde alle jer, som tager disse nye tanker og handlinger til jer. TAK.«

Spændende tilgang til livet

»En spændende bog om livets forlængelse. Hvordan, hvorfor og at det muligt. Specielt de to sidste kapitler hvor der er konkrete forslag til hvad du kan gøre. En bog man bør læse hvis man vil have nyt input til livet.«