Uddrag fra bogen Anti-age

Derfor ældes vi

Har du nogensinde overvejet, hvad aldring egentlig er?

Aldring er ikke tiden, der går, men en forandringsproces i et levende system. Vi kender alle venner og familie, der trods den samme alder ser vidt forskellige ud. Gerda kan være 70 år, næsten ude af stand til at røre sig, hun kan dårligt gå op ad en trappe, hendes hukommelse er ikke længere god, og det er mange år siden, hun stoppede med at arbejde. Erik, derimod, er stadig i arbejde, han er 74, arbejder på fuld tid, løber fra sine yngre kollegaer og konen og har stadig på alle måder et aktivt liv.

Variationen er endnu større arterne imellem.

Måske har du en dejlig ti år gammel golden retriever. Han er blevet en ældre herre og rejser sig ikke længere så hurtigt. Han har fået grå stær, slidgigt og grå pels, og inden for de næste fire år er der desværre en stor risiko for, at han dør af aldersbetingede sygdomme som cancer eller hjertesygdom. Men hvorfor er han gammel som 14-årig, mens du selv først får de samme sygdomme, når du fylder 80 år?

Svaret på det indledende spørgsmål er, at man ældes i cellerne. Cellerne nedbrydes med forskellig hastighed for de forskellige arter, men også for forskellige individer inden for den samme art.

HAR ALDRING ALTID VÆRET ET VILKÅR?

De tidligste tegn på liv på jorden går 3,5 til 4 milliarder år tilbage. Intet tyder på, at de første ur-celler blev gamle. Ur-cellerne delte sig blot i en uendelighed. Man kunne sige, at de var kloner. I hver eneste celle i koppen findes beviset på dette, i vores mitokondria, der er de dele af cellen, der tidligere var selvstændige celler. Mitokondria nedarves fra moderen og kan i princippet være mange, mange år gamle. Forandringer skete løbende ved spontane genetiske mutationer i voksne celler, ikke ulig den måde, cancer udvikler sig på i dag. Udviklingen var afhængig af enten fejl ved celledelingen eller ved løbende skader på cellen, der opstod spontant og lige så godt kunne give nye egenskaber, som det kunne føre til celledød.

Da de første komplekse flercellede organismer opstod 1,5 milliarder år senere, opstod også den seksuelle reproduktion. Det satte turbo på evolutionen. Frem for at vente på, at der skete forandringer ved uheld, blev forældrenes gener blandet og ændret. Afkommet blev en lille smule forskelligt fra forældrene, og genmassen blev nu forandret langt hyppigere. Man kunne ikke se det fra generation til generation, men hvor der tidligere kun var sket ganske små forandringer i løbet af de første tre milliarder år, så førte denne nye, langt mere effektive metode til, at der på blot en milliard år kom så forskellige organismer som mennesket, egetræet og gærcellen til verden.

Evolutionen blev først beskrevet af Charles Darwin i den banebrydende bog Arternes Oprindelse, der blev udgivet i 1859. Gennem naturlig udvælgelse (selektion) overlevede den, der bedst havde tilpasset sig omgivelserne. Hvis det eksempelvis blev koldere, overlevede flere af de dyr, der havde tykkere pels, mens dyr med tyndere pels efterhånden uddøde.

En af de genetiske ændringer, der blev fremmet af evolutionen, var evnen til at ældes. Arterne fik simpelthen gener, der sørgede for aldring, således at forældre døde, når afkommet var blevet i stand til at klare sig selv. Derved blev der sparet på de begrænsede ressourcer, da de ældre af arten ikke længere var nyttige.

MEN ÆLDRE ER JO BLEVET NYTTIGE?

Med udviklingen af intelligens og sprog har mennesket fået en ny motor for udvikling. I stedet for at vente på, at arten for eksempel udviklede tyk pels, kunne man tage tøj på eller varme sig ved bålet, da man først havde lært at kontrollere ilden. Tilpasningen skiftede fra den langsomme genetiske hastighed, der tog mange tusinde år, til blot få år, fordi en bedstefar nu kunne overdrage sin viden til de yngre generationer. Dermed var de ældre gået fra at være en klods om benene for de yngre generationer til at være et leksikon, der kunne sikre og bidrage til artens overlevelse.

100.000 år er en ufattelig størrelse for os mennesker, men i et evolutionsmæssigt perspektiv er det ganske få år, der kun svarer til cirka 5000 generationer, hvilket ikke er nok til, at der kan ske nogen væsentlig ændring af DNA’et. Et menneske født dengang ville derfor stort set ligne en vilkårlig københavner, selvom hårpragten nok var lidt mere hipsteragtig i menneskets yngre dage.

Evnen til at bruge teknologi og tilpasse sig de forhold, vi befinder os i, har gjort mennesket til en bragende succes. Intet andet større dyr er så geografisk udbredt som mennesket.

Vi bor i de varmeste ørkner og i de koldeste områder, ved vandet og i bjergene, så selvom aldring har været en evolutionær fordel for mennesket som art, er det næppe en fordel længere.

SÅ HVAD FORÅRSAGER ALDRING?

Aldring skyldes to ting. Det, vi udsætter kroppen for gennem vores adfærd, og de cellebiologiske mekanismer.

Anmeldelser

Super interessant

»Spændende og let læselig bog. Et emne der sjældent tages helt alvorligt, alligevel formår forfatterne her at give en super god og veldokumenteret indsigt uden det bliver “langhåret”. Giver bestemt stof til eftertanke og et godt og positivt input i hverdagen.«

Livet længe leve

»En vigtig bog om et emne der omhandler os alle! Der er masser af metoder og råd at tage videre igennem livet. Bogen er letlæselig, motiverende og seriøs. En perfekt gavetil enhver man ønsker at give et længere liv.«

En fantastisk tankevækkende

»En fantastisk tankevækkende bog om “evigt” liv og hvordan vi opnår det. Den er på samme tid provokernde og inspirerende. Masser af aldringsforskning omtales – det var nyt for mig – og satte masser af tanker i gang, om hvordan jeg og mine nærmeste skal leve og opleve i fremtiden. Til alle jer om elsker livet: Læs denne bog og efterlev de mange gode råd, så er I godt på vej. God rejse ind i fremtiden. Jeg glæder mig til at møde alle jer, som tager disse nye tanker og handlinger til jer. TAK.«

Spændende tilgang til livet

»En spændende bog om livets forlængelse. Hvordan, hvorfor og at det muligt. Specielt de to sidste kapitler hvor der er konkrete forslag til hvad du kan gøre. En bog man bør læse hvis man vil have nyt input til livet.«

Et par ord fra forfatterne