Uddrag fra bogen Anti-age

Guder, tro og eliksirer

Hævder man, at aldring vil forsvinde, bliver man ofte mødt af voldsom modstand. Folk bliver indignerede, sure og bange. Normalt betragter vi døden som et tabubelagt emne, men omvendt oplever vi også, at samtaler om at undgå døden er tabu og virker provokerende. Hvorfor har vi så stor berøringsangst over for dette emne? Måske ligger svaret i de myter og historier, der præger vores kultur og vores måder at tænke på.

Mennesket har aldrig før nu kunnet gøre sig håb om at overvinde aldring. Alle er indtil nu henfaldet og blevet gamle. For ikke at blive fuldstændig deprimerede over det har vi udviklet en kultur, hvor aldring giver mening.

GUDER, TRO OG ELIKSIRER

Den største kulturelle indflydelse i den vestlige verden kommer fra den kristne kirke og i særdeleshed fra den katolske kirke. Det evige liv er den ultimative gave, som den almægtige gud giver til mennesket, hvis livet er levet ordentligt. Havde man ikke levet livet helt, som man skulle, kunne kirken tidligere, mod en pæn betaling, gå i forbøn på ens vegne og sikre evig frelse – måske historiens bedste forretningsmodel, hvor betaling finder sted i live, og varen leveres hinsides døden. At stræbe efter det evige liv ville være ensbetydende med at forsøge at fratage gud hans magt og ret. Det ville være blasfemi af værste skuffe. Det er på ingen måde kun den kristne kirke, der har haft denne tanke.

Indisk mytologi

Et af verdenslitteraturens største hovedværker, dateret år 2000 før vores tidsregning, er fra oldtidens Mesopotamien. Det er ét stort helteepos om den unge og magtfulde kong Gilgamesh. Kong Gilgamesh indser efter sin ven Enkidus død, at døden er uundgåelig, og han frygter herefter sin egen død. Gilgamesh begynder derfor en rejse for at søge efter udødelighedens hemmelighed. Han konsulterer Unapishtim (Noah), der fortæller ham, at han skal finde en tornet undersøisk plante, der ligner havtorn. Gilgamesh forsøger, men en slange når at stjæle og spise planten, og den smider straks sin ham. Gilgamesh vender derefter tilbage til sit kongedømme som en mere besindig og klogere konge end før.

I mange af oldtidens religioner er guderne ikke almægtige. Vi kan som dødelige narre dem eller spille dem ud mod hinanden. Men det, der adskiller mennesket fra guderne, er gudernes evige liv, mens vi selv netop er dødelige, sådan som beretningen om Gilgamesh viser.

Græsk mytologi

I den græske mytologi er udødelighed også en af gudernes egenskaber i modsætning til alt levende på jorden. Guderne skulle blot indtage ambrosia og nektar for at blive udødelige. I hvor høj grad guderne beskytter dette privilegium, illustreres af halvguden Tantalus, der får en hård straf for at forsøge at stjæle ambrosia, den honningagtige eliksir, der giver evigt liv. Han bliver fanget og skal som straf i al evighed stå i en sø med frugt, der hænger evigt lokkende lige uden for hans rækkevidde.

Nogle gange ser guderne dog venligt på mennesket og skænker det udødelighed, men prisen er altid høj. Da Morgenrøden Eos forelsker sig i den trojanske prins Tithonos, beder hun Zeus om at gøre ham udødelig. Eos glemmer dog tillige at bede om evig ungdom, så Tithonos ældes og skrumper ind til uigenkendelighed. Af barmhjertighed forvandler Eos ham til sidst til en cikade med bedrøvet sang.

Historierne bærer alle denne tydelige moral: Du skal affinde dig med døden; alt andet fører kun til ulykke.

Nordisk mytologi

Inden for den nordiske mytologi har man gudinden Idun. Idun vogter over en kurv fyldt med magiske gyldne æbler, der er selve kilden til Asernes evige ungdom og styrke. Uanset hvor mange æbler Idun deler ud fra kurven, er den aldrig tom. Det sker på et tidspunkt, at jætten Tjasse bortfører Idun og æblekurven med hjælp fra Loke. Som resultat ældes guderne og bliver gamle og grå. Kaos hersker, indtil Idun og æblerne er vendt trygt tilbage til Asgård, og i det øjeblik, hvor guderne igen kan spise af de gyldne æbler, genvinder de deres ungdom og styrke.
For menneskene var det ikke så let. Som almindelig dødelig kunne man kun opnå evigt liv, hvis man var faldet i kamp. Så fik man lov til at kæmpe ved Odins side indtil ragnarok. Men de fleste måtte nøjes med Hel – en evig tilværelse i kolde, mørke og fugtige omgivelser.

Buddhisme

Den tibetanske udødelige, lotusfødte Guru Padmasambhava tillægges æren for omkring det 7. århundrede at skabe civiliseret orden i Himalaya-kongeriget. Ifølge buddhismen har mennesket en iboende udødelighed i form af reinkarnation, men den mere ønskværdige tilstand er opnåelsen af frihed og et sind af højere kvalitet – en form for fysisk udødelighed, komplet med overnaturlige færdigheder, var en del af pakken. Mennesket kunne undslippe reinkarnationscyklussen og blive til en Buddha med mulighed for enten at hvile i en lyksalig tilstand eller ride ned til jorden på en sky for at hjælpe dødelige med medfølelse. Det evige liv er forbeholdt de døde, men er de, der lever evigt, forbandede?

Hinduisme

I hinduiske fortællinger er guderne selv nødt til at løse udødelighedens gåde. De gamle guder må samarbejde og omrøre et mælkehav i tusind år for at frigøre Amrita, udødelighedens eliksir. I hinduismen som i buddhismen skal sjælen igennem en uendelig række af genfødsler og reinkarnationer i nye kroppe, før den bliver befriet og kan opnå Nirvana.

MENNESKER, KVAKSALVERE OG VIDENSKAB

Kejsere, kviksølv og ferskner

Gennem mindst 4000 år har hele vores kulturelle grundlag bygget på, at døden er uundgåelig, og at menneskets søgen efter evig ungdom er blasfemi. Det har hjulpet med at give mening, når vi rammes af den ufattelige tragedie, det er at miste én, man har kær – en forælder, en sjæleven eller et barn. Vi skal alle denne vej. Alligevel er historien fyldt med kejsere og konger, der trods religionernes advarsler og påbud om ikke at stræbe efter evigt liv har forsøgt sig med både magi og videnskab for at undslippe dødens greb og jagte den evige ungdom. Den første kejser af Kina, Qin Shi Huang, er et godt eksempel. Han testede enhver tænkelig udødelighedsmedicin på sig selv. Desværre døde han af et forsøg med at indtage kviksølv, der trods sin giftighed havde et magisk ry for at sikre sundhed og udødelighed. Hans fiasko har dog ikke forhindret andre i at søge videre.

Udødelighed har altid været et klassisk tema. I taoismen fortælles en oldgammel myte om De Otte Udødelige, der hver med deres særlige kræfter kunne bekæmpe ondskab eller skabe liv. Myten lever i bedste velgående i nutidens Kina i kunst og spillefilm og viser, hvordan almindelige mennesker gennem dyd, indsats og visdom kan blive evige helte og legender.

Ikke alle kulturer betragter jagten på udødelighed negativt. I Kina betragtes et langt liv og godt helbred som »udødelighed light« – et trin mod fuldstændig udødelighed. Der er flere fortællinger helt op til nyere tid om mennesker, der gennem tiderne har opnået denne tilstand for eksempel legenden om Li Ching-Yuen, der døde i 1933, efter sigende i en alder af 197 år. Selv tilskrev han sit lange liv de gode råd, han som 130-årig havde fået af en 500-årig, han mødte i bjergene, råd, der blandt andet omfattede daglig Qigong (yogalignende øvelser fra Kina), åndedrætsøvelser og indtagelse af medicinske urter, der hæmmede aldring.

Eftersøgningen af det evige liv udviklede sig fra eventyrfortællinger til metode og tidlig videnskab: Rejs vidt og bredt for at finde udødelighedens land. Skab stor poesi, musik eller kunst for at behage guderne. Eller gør guderne vrede, så de forbander dig med udødelighed! Skaf dig utrolige kræfter, heltemod eller evnen til at flyve og bevæge dig på tværs af universet. Alt dette og mere for at gøre livet sødere og saftigere – som udødelighedens ferskner i den kinesiske mytologi.

Tidlig videnskab

Med videnskabens indtog begyndte forskere at undersøge, hvad der var inde i kroppen. Alt blev undersøgt lige fra åndedrættet og fordøjelsen til de seksuelle funktioner. Alle kroppens organer og detaljerede systemer blev udforsket. Eliten frygtede at spise det forkerte, så kroppens delikate balancer blev forrykket, og civilisationer blev besat af at implementere den rigtige adfærd, ernæring og hygiejne. Nogle gik endda så vidt, at de balsamerede de døde – og erklærede mumierne for en slags udødelige guder, selvom de faktisk var døde.

Mennesket undersøgte, om hemmeligheden lå gemt i vandet, luften eller i mineraler, planter eller dyr. Verden over spurgte menneskerne, hvor gåden til det evige liv var, og stillede sig selv spørgsmål, der svarer til kinesernes, om, hvor de magiske ferskentræer voksede, der blomstrede hvert tusinde år, og som gav 3000 års liv. Eller hvor ungdommens kilde befandt sig, og var den beskyttet af drager og høje mure – eller var den skjult inde i en jungle eller ude i en vildmark? Der måtte være et magisk usynligt stof, som kunne standse det biologiske forfald. Lå kilden gemt inde i os selv? Mennesket har valgt at torturere og udnytte kroppen for at teste den med asketiske øvelser. Social isolation, fysiske påvirkninger og ekstrem seksuel afholdenhed er blot nogle af de mange forsøg, man har gjort, og de mest ihærdige munke og helte i mange kulturer opnåede faktisk en ubestikkelighed, der ophøjede dem til helgener, ikke helt udødelige, men de fik dog et eftertragtet eftermæle.

Alle disse forsøg lyder måske som spildt energi, men alkymisternes og troldmændenes søgen danner grundlag for kemi som videnskab, sådan som vi kender den i dag.

Litteratur og film

Litteratur og film har understøttet billedet af, at det er ondt, skidt og har store konsekvenser at søge efter den evige ungdom. Der er utallige eksempler, blandt andet de to følgende: I 1981 skrev Simone de Beauvoir i bogen Alle mennesker er dødelige om Raymond Fosca, der i 1300-tallet indtog en udødelighedsdrik og efterfølgende gennemlevede århundrede efter århundrede, mens han udkæmpede krige, elskede, fik børn og oplevede, at alt forsvandt med tiden, mens han selv blev efterladt i meningsløsheden.

I 1989 fik arkæologen og eventyreren Indiana Jones, spillet af Harrison Ford, i den store oscarbelønnede Hollywoodfilm Indiana Jones og det sidste korstog hjælp af sin far i kampen mod onde nazister. De var på jagt efter verdensherredømmet og ville have fat i den hellige gral, der sikrede dem udødelighed.
I 2013 har vi herhjemme set Kasper Colling Nielsen i bogen Den danske borgerkrig 2018-24 fortælle om en 475-årig rigmand, der ser tilbage på vores nutid. Han er selv et fremtidsmenneske, der er blevet udødeligt efter at have gennemgået »stamcelleprogrammet«.

HVORHEN NU?

Mennesket er fyldt med længsel og begær efter evige verdener, men også optaget af tanker om hybris og nemesis. Måske er vi endelig nået dertil, hvor vi kan gøre op med det forældede budskab om, at vi slet ikke skal ønske os udødelighed. Meningen ligger i selve det at leve. Det er ikke døden, der kvalificerer livet og gør det værd at leve. Det er heller ikke jagten på at blive en gud eller blot at ville leve et liv uden smerte og uden alderens forkrøblende henfald.

For at realisere mulighederne om et meget længere sundt liv skal vi først forbi kultur-barrierer, der er flere tusinde år gamle. Vi skal gøre op med tabuog blasfemiopfattelserne. Det er ikke »forkert« at ville leve rigtigt længe, og det fører heller ikke til evig fortabelse, men det vil kræve mange investeringer, megen forskning og mange forandringer, inden drømmene kan blive til virkelighed. Desto længere der går, inden vi realiserer mulighederne, jo flere vil dø en unødig tidlig død.

Anmeldelser

Super interessant

»Spændende og let læselig bog. Et emne der sjældent tages helt alvorligt, alligevel formår forfatterne her at give en super god og veldokumenteret indsigt uden det bliver “langhåret”. Giver bestemt stof til eftertanke og et godt og positivt input i hverdagen.«

Livet længe leve

»En vigtig bog om et emne der omhandler os alle! Der er masser af metoder og råd at tage videre igennem livet. Bogen er letlæselig, motiverende og seriøs. En perfekt gavetil enhver man ønsker at give et længere liv.«

En fantastisk tankevækkende

»En fantastisk tankevækkende bog om “evigt” liv og hvordan vi opnår det. Den er på samme tid provokernde og inspirerende. Masser af aldringsforskning omtales – det var nyt for mig – og satte masser af tanker i gang, om hvordan jeg og mine nærmeste skal leve og opleve i fremtiden. Til alle jer om elsker livet: Læs denne bog og efterlev de mange gode råd, så er I godt på vej. God rejse ind i fremtiden. Jeg glæder mig til at møde alle jer, som tager disse nye tanker og handlinger til jer. TAK.«

Spændende tilgang til livet

»En spændende bog om livets forlængelse. Hvordan, hvorfor og at det muligt. Specielt de to sidste kapitler hvor der er konkrete forslag til hvad du kan gøre. En bog man bør læse hvis man vil have nyt input til livet.«

Et par ord fra forfatterne